Fugleskydning 20192019-09-22T22:43:51+02:00

Fugleskydning 2019

Traditionen tro, afholdte vi vores årlige Fugleskydning 21. september 2019, i vores klubhus på Ridebanevej 8b i Helsinge. Her blev der kåret en ny Fuglekonge, som besidder tronen indtil Fugleskydningen 2020.

Det blev Ebbe B. Andersen. Han får overdraget titlen af Michael, som er afgående Fuglekonge fra 2018.

Det var Andreas Zeeberg, der på det 478. skud, gav det fældende skud på brystpladen, som sikrede Ebbe årets titel som Fuglekonge.

Vi var samlet venner og familier, 70 glade mennesker, som alle have en rigtig hyggelig dag. Vi skrev iøvrigt histore, i hvor mange vi var samlet på dagen. Nogle skød på fuglen, andre sad og drak kaffe, øl og vand, nogle endda nød efterårssolen. Vejret var med os, dejligt varmt. Perfekt til en dag som denne.

Vi startede kl. 14:00 og havde en fantastisk dag, til sent ud på aftenen.

Ud over titlen som Fuglekonge 2019, vil vi også ønske tillykke til dem som har vundet præmier i Fugleskydningen og det Amerikanske lotteri.

Til slut, vil vi gerne sige tak til alle jer som valgte at trække dagen ud af kalenderen, og bakke op om vores arrangement, for at gøre denne dag sjov, festlig og hyggelig. Og tak til alle jer, som gav en hjælpende hånd med, så dagen lykkedes.

Nedskydningen af fuglen

Nedskydningen og præmierne blev således:

1.   HALEN: Faldt ved skud 121 – Blev skudt ned af Pia – for Birthe Østrup

2.   VENSTRE KLO: Faldt ved skud 159 – Blev skudt ned af Markus for Ivan Salomonsen

3.  HØJRE KLO: Faldt ved skud 184 – Blev skudt ned af Nikolai for Viggo Rønholt Toft

4.  VENSTRE VINGE: Faldt ved skud 266 – Blev skudt ned af Jens Olsson for Katja Østrup

5.  HØJRE VINGE: Faldt ved skud 385 – Blev skudt ned af Andreas Zeeberg for Birthe Østrup

6.  KRONEN: Faldt ved skud 453 – Blev skudt ned af Berit Zeeberg for Andreas Zeeberg

7.  BRYSTPLADEN: Faldt ved skud 478 – Blev skudt ned af Andreas Zeeberg for Ebbe B. Andersen

Skydemåden vi bruger, kan du læse lidt om under billederne, der har vi prøvet at forklare det. 

Galleri

Der er 88 billeder fra dagen og aftenen, så det kan altså godt tage lidt tid at loade dem alle, alt efter hvilken forbindelse du har.

Du kan trykke på billedet, så det bliver stort, og derefter skifte til næste billede med pilene i siderne.

Hvordan skyder vi det

For at finde vinderne ved dette års fugleskydning, er der blevet skåret en fugl i træ, hvor vi skulle skyde vingerne, kløerne, halen, kronen og brystpladen ned. Hvor det er brystpladen, der gav titlen af Fuglekonge. Nedskydning gik med, gæsterne på skift, skød med riffel mod fuglen, og hver deltager ved arrangementet, blev tildelt et nummer af festudvalget, et nummer som deltageren ikke kender. 

Det vil sige, der er en som sidder med en liste med tallene fra 1-70. For hver gang, der falder et skud, bliver der sat en streg ud for et tal.

Jeg kan prøve at forklare det:

Vi er 70 deltagere, og de bliver af festudvalget tildelt et nummer, 

som deltageren ikke kender til. Når der så begynder at skydes, f.eks. halen, som i dette tilfælde, er første del der skal skydes af.

Du som læser dette, forstil dig du har et deltagernummer der hedder 4, ( Men du ved det reelt ikke ) og din nabo har et der hedder 9. Så står der en masse mennesker ved riflen der gerne vil skyde (Man kan komme og gå). Så afgiver første deltager et skud, og selvfølgelig er det ikke nok, så skyder den næste, der sker heller ikke noget. skytte 3, sker der heller ikke noget, MEEEEN så skyder 4 skytte halen af. Så bliver det krydset af ved tallet 4, ( på den seddel, med tallene 1-70 ) og den skyttes navn bliver skrevet ned ud for 4 tallet. Vi forestiller os, han hedder Hans. og sådan foregår skydningen, til den sidste del falder af. Listen kører hele tiden forfra, når tal 70 er passeret. Vinderne er ikke nødvendigvis i numerisk rækkefølge.

Når så sidste del er skudt af, vil der fremgå af det papir, hvor tallene 1 til 70 står på, hvilke skytter der har skudt en del ned. Når det så er slut, tages papiret med ind på kontoret, hvor deltagerlisten ligger, og deres numre fremgår af, sammenlignes de, og man kan se hvem der har vundet en præmie. 

Der er hele pointen så. Vi ved “Hans” har skudt en hale ned, for deltager nr. 4. Så forestiller vi os, du har nr. 4 på deltagerlisten, så vil løsningen være sådan. 

Eks. Halen er skudt ned i 4 skud, den er skudt ned af Hans, for dig. Hans får en flaske vin fordi han har skudt den ned, og du får en præmie, fordi han har skudt den ned for dig.

Jeg håber det giver mening.