Helsinge Skytteforenings Historie

27. december 2009, fejrede Helsinge Skytte og Idrætsforening 125 års jubilæum. Der er det 125 år siden, der blev beskrevet i de ældste protokoller om Skytte og Idrætsforeningen. Det er protokoller som i 1978 blev afleveret til Helsinge Lokalhistoriske arkiv.

I 2008 var Helsinge Skytte og idrætsforening den største forening i nutidens Helsinge. Den er i øvrigt kaldet HSI her i nyere tid.

7. maj 1864, er de første oplysninger om Helsinge Skytteforening, det var da krigen rasede i det sydlige Danmark. Der var en annonce indrykket i Frederiksborg Amts Tidende, hvor det kaldtes til generalforsamling på Helsinge kro. Den gang, blev der indkaldt under navnet Helsinge Riffelskytteforening.

Det gik lidt op og ned i nogle år, der blev snakket om, hvorvidt den skulle opløses eller bestå. Men så i 1867, kan der igen findes annoncer, hvor det beskrives at foreningen er veletableret og handlekraftig.

I årene op til 1884, foreligger der ikke så meget info om skytteforeningen. Men 27. december 1884, bliver der igen rører, om hvorvidt der ønskes og er opbakning om at etablerer en forening. Der opslås en annonce i Frederiksberg Amts tidende, hvor der står

”De beboere af Helsinge og omegn, saavel Ældre som Yngre, som maatte interesserer sig for Oprettelse af en skyttekreds i Helsinge, indbydes til et møde hos Gjæstgiver Hansen i Helsinge søndag den 21. december”

Hvad der foregik på mødet, ved ingen om, man kan kun se indirekte i foreningens første protokol. ”Aar 1884 den 21. december holdt bestyrelsen møde…” Ud fra dette, må man konstatere, der har været en stiftende forening.

Ud fra disse oplysninger, danner det grundlag, for den nuværende skytteforening, hvornår den er blevet oprettet, og som den dag i dag er aktiv som skytteforening.

Den gang, havde formanden også interesse i at gymnastikforeningen skulle være en del af det, han mente det var til gavn for skytterne at holde dem i form. Foreningen blev kaldt HSI.

Der var stor opbakning omkring foreningen, for som sagt, var mødet 21. december 1884, lige op til den travle jul, og allerede den 27. december, var der stiftende møde.

De havde en betænkningstid, for der skulle jo tænkes over, hvad der skulle til, for at starte en Skytteforening. Man må antage, interessen har være vældig stor, for allerede igen den 11. januar 1885, var der endnu et bestyrelsesmøde, hvor der blev snakket om, hvad der skulle til, for at starte foreningen op. Derved, var 35. Skyttekreds, godt i gang med at blive stiftet.

Det var nu tid til at beslutte, hvordan og hvorledes med en skydebane. Den ældste skydebane, kan man ikke rigtig lokaliserer hvor lå. Det var noget med, man skød over en andens jord. Men 28. marts 1886, vedtog bestyrelsen at anlægge en skydebane i Valby ”Nordsjælland” og i den anledning, anskaffe én foreningsriffel. Banen kom til at ligge ved Lundbjerg.

Der var nu to skydebaner, en i Valby og en i Helsinge, til sammen, blev de ”Helsinge-Valby – 35. kreds.”

 

Ekstra ordinær generalforsamling.

26. juni 1891, blev der kaldt til ekstra ordinær generalforsamling, det omhandlede hvor skydebanen lå, jorden hos gårdejerne Lars Nielsen og Peter Nielsen. Gårdejerne, havde med øjeblikkelig virkning, forbudt der blev skudt på deres marker mere. Det var derfor vigtig, der blev fundet en anden løsning, og der blev fundet en ny skydebane. Efter snakken frem og tilbage, og forhandling med en anden gårdejer, blev der skrevet kontrakt med gårdejer Lars Peder Nielsen i Nejlinge. På den ekstra ordinære generalforsamling, fik bestyrelsen bemyndigelse, til at indgå aftale med en årlig leje på 20 kr.

I 1898 kom det på tale, at det ville være mere praktisk at samle de to skydebaner til en, der var tale om at banen skulle ligge i Valby hegn. Grunden til Valby Hegn blev valget, var fordi der var mange klager i Helsinge over skydebanen, og den var hvor folk skulle færdes. Derfor blev der holdt møde med Skovløberen i Valby Hegn, om en fremtidig skydebane i skoven.

Det fremgår ikke hvornår banen stod færdig, men 12 juni, var der indbudt til skytte og folkefest i Valby Hegn.

Skytte og Idrætsforeningen fra 1884, er derfor den der danner grundlag for den forening der er i dag. Helsinge Skytte og Idrætsforening.

 

2. Verdenskrig.

Da 2. verdenskrig brød ud, forandrede situationen sig for skytteforeningen. Folk skulle holde sig i ro, og skytterne virkede ikke til at blive ramt af krigen. Men 11. april 1940, fik de besked fra organisationens hovedkontor, foreningen skulle indstille alt skyttevirksomhed. De fik dog lov at skyde igen 1. maj 1941, men 1. september 1943, blev skydningen igen sat i bero, og 3. september 1943 skulle våben og alt ammunition afleveres til politiet.

I 1944 blev HSI dannet. Skytteforeningen hed før FASG&I, den blev nu lagt sammen med HIF (Helsinge idrætsforening fra 1919) De to foreninger, blev samlet under HSI – Helsinge Skytte & Idrætsforeninger.

 

Nyere tid.

Skydningen blev mere attraktiv, og ud over en udendørsbane, blev der også vinterskydning. Foreningen fik en 15 meter indendørs vinterbane, hvor skydningen blev afviklet på Centralkroen i Helsinge.

I 1963 påbegyndte byggeriet af Helsingehallen, hvor man kunne holde indvielse af hallen 31. august 1966. Da hallen var færdig, fik skytteforeningen en indendørsbane, hvor der kunne skydes i kælderen under hal 1, hvor der også skydes den dag i dag.

Så i 1966 foregik skydningen på 50 meter bane om sommeren i Valby Hegn og om vinteren på 15 meter banen i kælderen under Helsinge Hallerne.

I 1988 fik man udendørsbanerne på ridebanevej, som der skydes på i dag, 50 meterbanen for riffelskydning og 25 meter banen for pistolskytter. Skydningen fortsatte dog helt op til 1997 på baneanlægget i Valby, hvor det blev endeligt lukket, og en epoke sluttede. Fremtidig skydning ville derved finde sted på Ridebanevej i Helsinge, og kælderen under Helsinge hallerne.

Der er dog en lille historie om lokalerne i kælderen af Helsingehallerne, som er interessant.

Efter Helsinge Hallen blev bygget, og skytteforeningen fik lokaler i kælderen, viste det sig en mulighed. En mulighed for noget specielt kunne lade sig gøre. Indendørs 50 meter liggende skydning, var ellers ikke noget man hørte så meget om, men her kunne det lade sig gøre. Skytteforeningens daværende lokale, var tilstrækkelig langt, så der kunne skydes begge dele i samme lokale.

Skydningen forgik på en sådan måde. Når skytterne mødte ind, snakkede man om, hvad de kunne tænke sig at skyde den pågældende dag. Blev det 15 meter skydning, de blev enige om, var skydebanen indrettet således, at man kunne rejse borde op på banen. Skytterne gik så frem i rummet, og skød 15 meter. Blev skytterne enige om, “i dag vil vi godt skyde 50 meter” blev bordene til 15 meter skydningen, lagt ned på gulvet, og man i stedet lagde sig, og skød hen over dem. 

I dag, er lokalet delt op. I den gamle del, “bageste del af lokalet”, har skytteforeningen lokale til 15 meter banen, og i den forreste del, er anden aktivitet. Tæt på skydebanen, har foreningen sit klub lokale, så skydningen er samlet omkring den gamle “originale” del af banen.

Vil du læse mere af Helsinge Skytteforenings historie, er den også blevet beskrevet i Holbo Historier, som er en bog udgivet af den gang, Gilleleje Museum, som i dag hedder Museum Nordsjælland.