Godt nytår 2020 – Året der gik 20192020-01-09T20:09:12+01:00

Helsinge Skytteforening – HSI 35. Kreds

Her er en update fra Helsinge Skytteforening.

Året der gik (2019)

Godt nytår til alle…

Først, vil vi gerne ønske alle vores sponsorer, medlemmer, følgere i Skytteforeningen og på nettet et rigtig godt nytår 2020.

Vi håber i alle er kommet godt ind i det nye år, og havde en fantastisk aften.

Ny Webside…

I sensommeren 2019, var det oppe og vende, om vi skulle lave en ny webside. Det var tid til fornyelse.

Som nogen sikkert har bemærket, har den skiftet layout og farve, men indholdet er stadig det samme, det er bare sat op på en ny måde. 

Vi lancerede websiden i oktober 2019, og samtidig med, kom der et nyt nyhedsbrevssystem, og der modtager du denne nyhedsmail fra fremover.

Du kan dog i bunden afmelde nyhedsbrevet, hvis du ikke længere ønsker at modtage dette. Vi ville dog være glad for, hvis du fortsat vil modtage nyhedsbrevet.

Sociale Medier…

Vi har igennem længere tid været på Facebook, men har i forbindelse med vores nye webside, valgt at udnytte de sociale mediers muligheder lidt mere. Derfor vil vi bruge Facebook mere end vi plejer. 

Instagram er noget nyt for os, men der vil du også kunne finde os. Med mellemrum optager vi videoer, dem ligger vi op på YouTube. YouTube kender stort set alle, og derfra kan vi også indlejre videoklippende på hjemmesiden. Der er link neden for til medierne:

Skydesportens dag…

Vi var en del af arrangementet, Skydesportens dag 2019, hvilket blev afholdt 12. oktober 2019. Det var en hyggelig og begivenhedsrig dag for både os og vores gæster.

Vi fik besøg af 29 gæster. Nogle som ville prøve deres skydefærdigheder af, nogle som gerne ville se hvad det var, andre som gerne ville begynde til skydning.

Der blev snakket, hygget og fortalt. Det var en god dag vi havde.

Fugleskydning 2019…

Traditionen tro, afholdte vi vores årlige Fugleskydning 21. september 2019. Det blev afholdt i vores klubhus, hvor der blev kåret en ny fuglekonge. Fuglekongen blev Ebbe B. Andersen, som besidder tronen, indtil fugleskydningen 2020 afholdes.

Ebbe fik overdraget titlen af Michael, som er den afgående Fuglekonge fra 2018.

Vi var samlet, venner og familier, 70 glade mennesker, som alle havde en rigtig hyggelig dag.

Vi skrev iøvrigt historie, i hvor mange vi var samlet på dagen. Vejret var med os, sol og dejligt varmt. Perfekt vejr til en dag som denne.

Guldmedaljer til Seniorhold…

Året bragte også guldmedaljer hjem til vores skytter. Helsinge Skytteforenings seniorhold vandt guld ved Frederiksborg holdturnering på 15 meter 2018/2019.

Seniorskytterne var oppe imod Frederikssund, som blev nr. 2 og Melby, der blev nr. 3.

Guld til Landsdelshold…

Også til Landsdelsholdet, var der guld i terrængskydning. Ole Østrup Rasmussen (nr. 2 fra venstre) og Bjørn Nielsen (nr. 3 fra venstre) er skytter i Helsinge Skytteforening, som skyder veteran.

Dette var et lille uddrag af hvad der skete gennem året 2019, som vi lige har sagt farvel til. Inden længe tager vi hul på skydningen 2020.

Nærmere bestemt, den 6. januar 2020 kl.: 17:00, hvor vi atter slår dørene op til årets første træningsdag for riffelskytter. Det er som altid i kælderen under Helsinge Hallerne, hvor vi altid skyder i vintersæsonen.

Til slut vil vi ønske alle et rigtig godt og lykkebringende nytår 2020.

De bedste hilsner fra

Helsinge Skytteforening – HSI 35. Kreds