Ansøgning om SKV6 godkendelse

SKV6-ansøgning for medlemmer over 15 år

Er du fyldt 15 år, er det et lovkrav, at du ansøger politiet om en SKV6-godkendelse for at kunne træne med skydevåben i en skytteforening.

Du kan højst skyde 3 gange, inden SKV6-godkendelsen skal være på plads.

Udfyld ansøgningen

Du finder ansøgningen ved at klikke her.

Udfyld blanketten med dine oplysninger.

  • Under “Skytteforeningens navn” skriver du: Helsinge Skytteforening

  • Under “SKV nr.” skriver du: 301

Når SKV-blanket 6 er udfyldt skal du gemme den (kan gøres ved at trykke på “download“).

Indsend ansøgningen via borger.dk

Den udfyldte blanket skal indsendes digitalt til PAC Våben:

  1. Gå ind på www.borger.dk
  2. Vælg “Digital post”
  3. Log på med MitID
  4. Vælg “Skriv ny besked”
  5. Under Vælg myndighed vælger du Statslige myndighederRigspolitiet
  6. Under Vælg kategori vælger du Politiets Administrative CenterVåben
  7. Udfyld “Dit emne” med “Ansøgning om godkendelse – SKV-6” 
  8. Udfyld “Din besked” med en kort tekst om at du ønsker at blive SKV-6 godkendt. 
  9. Vedhæft den udfyldte SKV-blanket 6
  10. Tryk “Send

Behandlingstiden hos PAC kan ofte være 2–4 uger, så bevæbn dig i første omgang med tålmodighed. 

Hvis du ikke kan udfylde SKV-banket 6 digitalt, så kan blanketten udfyldes på papir og sende den som almindelig post til:
Midt- og Vestjyllands Politi
Politiets Administrative Center
Tilladelser
Stationsvej 74
7500 Holstebro 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på skytten@helsingeskytteforening.dk